Aarhus Universitets segl

OPLEVELSESØKONOMI

Kandidatuddannelse

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september (ingen vinterstart)

Introduktion

Værdiskabelse gennem oplevelser

Kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi arbejder med de merværdier, som bliver skabt gennem oplevelsesorientering i kreative industrier, oplevelsesindustrier og i samfundet. Studiet indfører dig i oplevelsesøkonomien som en fase i kapitalismens økonomiske udvikling, dens følgevirkninger og dens muligheder. Du bliver metodisk rustet på en lang række fronter. Du får en stærk entrepreneuriel faglig indsigt, der kan anvendes til enten at starte egen virksomhed eller til at skabe værdiskabende forandringer i etablerede virksomheder og institutioner. Dette kan både være inden for og uden for de gængse kulturindustrielle sektorer. Du får også en stærk kulturanalytisk faglighed, der anvendes til at arbejde kvalitativt med oplevelsers symbolske, emotionelle og sociokulturelle dimensioner. Ligeledes får du en stærk brugerstyret designfaglighed, der lærer dig at lave lokalt forankrede oplevelsesdesign, der inddrager borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Du kommer til at arbejde med forretningsforståelse, performativ økonomi og alternative økonomiske forståelser. Du lærer at styre projekter og processer, hvor du kommer til at arbejde med forbrug og forbrugsoplevelsesorienterede kommunikative dimensioner i form af markedsføring og branding. I løbet af uddannelsen kan du specialisere dig enten via valgfag eller et projektorienteret praktikforløb.

Karrieremuligheder

Med kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi kan du blandt andet arbejde i din egen virksomhed eller som konsulent inden for fritids-, kunst- og kulturliv. Herunder festivaler, spillesteder, oplevelsesparker, teatre, biograf- og kulturhuse, biblioteker eller museer. Derudover kan du også arbejde som projektansat i kommuner med turisme, kommunikation og markedsføring, patientinddragelse i sundhedssektoren eller natur- og kulturarvsforvaltning. Du kan arbejde med alt lige fra udarbejdelse af efteruddannelseskurser til forandring af bedemænds roller,  klimaspil til skoler, oplevelsesdesign i detailhandlen, inddragelse af unge i demokratiske processer på byniveau, bæredygtig turismeudvikling i trængte verdensdele eller regioner eller med nye måder at opleve koncerter på. Du har også mulighed for at gå forskervejen og søge en ph.d.

Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser kvalificerer til optagelse på kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi:

  • En business- eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse
  • En humanistisk bacheloruddannelse
  • En bacheloruddannelse fra Arkitektskolen
  • Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen

Hvis du har en bacheloruddannelse fra et udenlandsk universitet eller en engelsksproget bacheloruddannelse fra et dansk universitet, skal du desuden dokumentere, at du har dansk på gymnasialt A-niveau eller tilsvarende, fx ved vedlæggelse af eksamensbevis. 

Adgangsbegrænsning

Der er pladsbegrænsning på denne kandidatuddannelse, hvorfor det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv garanterer optagelse. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end der er pladser, nedsættes et fagligt bedømmelsesudvalg, som udvælger ansøgerne efter følgende kriterier:

1. Akademisk baggrund (vægter 75%)

  • Baseret på karaktergennemsnit på den adgangsgivende bacheloruddannelse på ansøgningstidspunktet.

2. Anden relevant erfaring (vægter 25%)

  • Baseret på CV og Relevansbeskrivelse. Se nedenfor for uddybelse af indhold i disse.

Det faglige bedømmelsesudvalg vurderer hver ansøger på baggrund af den vedlagte dokumentation i form af eksamensbevis/eksamensudskrift, evt. studieordninger, relevansbeskrivelsen, CV og evt. uddybende dokumentation.

Dokumentation

Ud over de generelle krav til dokumentation skal du også uploade følgende:

1) En relevansbeskrivelse. Relevansbeskrivelsen skal være på 1-2 sider og forklare:

  • Din bacheloruddannelses faglige relevans i forhold til uddannelsen i Oplevelsesøkonomi
  • Hvilke kurser i din bacheloruddannelse, som indfrier de faglige adgangskrav til kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi

2) Et Curriculum Vitae (CV), som  beskriver din relevante uddannelses-, erhvervs- og anden erfaring i kronologisk rækkefølge.

Du kan desuden vedlægge uddybende dokumentation for dit CV, eksempelvis anbefalinger, udtalelser, mv. Dette er dog ikke et krav.

3) Hvis din adgangsgivende bacheloruddannelse ikke er tagetpå Aarhus Universitet, skal du desuden uploade din studieordning eller et link til din studieordning.

Sprogkrav

Fra sommeroptaget 2024 skal alle ansøgere dokumentere engelsk på dansk gymnasialt B-niveau eller tilsvarende.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning og hvilke krav, der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser. 


I studiediagrammet for kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Linjer og profiler

Du vælger din profil på 3. semester

På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du én af to forskellige profiler:

  • Profilfag 
    Profilfag er tværfaglige, arbejdsmarkedsorienterede fag, som er placeret på 3. semester af alle humanistiske kandidatuddannelser. Læs mere om profilfag.
  • Projektledelse og projektorienteret forløb
    Det projektorienterede forløb sætter din teoretiske viden i et praktisk perspektiv, du opbygger et netværk og får erhvervserfaring. Som forberedelse til det projektorienterede forløb skal du selv formidle kontakten til den virksomhed/organisation/institution, som du ønsker at samarbejde med. Sideløbende med dit praktikforløb følger du undervisning og vejledning i faget Projektledelse, og du afslutter forløbet med en opgave baseret på projektledelse og erfaringer fra praktikforløbet. Du kan læse mere om kravene i studieordningen. Du kan blandt andet finde praktikopslag på Aarhus Universitets jobbank.

Studieliv

En typisk uge på Oplevelsesøkonomi

Mandag:
8-13 Forberedelse
13-17 Studiegruppearbejde

Tirsdag:
8-11 Forelæsning i Kulturanalyse
12-17 Studiegruppearbejde

Onsdag:
8-13 Forberedelse
13-15 Forelæsning i Entrepreneurship

Torsdag:
8-11 Forberedelse
12-15 Holdundervisning i Entrepreneurship

Fredag:
8-11 Forelæsning i Kulturanalyse
11-16 Studiegruppearbejde

Undervisningen

Kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi er et fuldtidsstudie svarende til 37-40 timer om ugen. Selvom du måske ikke har skemalagt undervisning hver dag, skal du regne med at bruge en del tid på at forberede dig til undervisningen og på at mødes med din studiegruppe.  

På kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi bliver der fokuseret på pædagogiske og didaktiske indlæringsmetoder, hvor gruppearbejde er i højsædet. Læringen iværksættes og reflekteres systematisk via de mange gruppeprocesser op gennem uddannelsen. Den tværfaglige studentersammensætning med studerende fra mange forskellige uddannelser gør grupperne i stand til at svare på komplekse udfordringer, som den moderne verden stiller. Således lærer du at forstå dig selv i tværfaglige sammenhænge. Du lærer at se andres faglige styrker i de mange fælles projekter, I kommer til at udføre i skiftende grupper. Denne anerkendende og kombinatoriske faglige diversitet vil med fordel kunne anvendes i arbejdslivet efter studierne.

Allerede fra første dag på studiet arbejdes der med at praktisere teoretiske og analytiske perspektiver til at igangsætte processer i helt konkrete og hverdagslige sammenhænge. I faget ”Entrepeneurship” på 1. semester konceptualiseres og realiseres et helt konkret projekt med udgangspunkt i arbejdsgruppernes interesser og koncepter. På 2. semester udføres et designprojekt med helt konkrete samarbejdspartnere inden for semestrets tema. På 3. semester bliver der fokuseret på oplevelsesorienteret markedsføring i tæt kontakt med en helt konkret virksomhed, en offentlig institution eller et borgerdrevet initiativ.  Der vil altså være afveksling mellem længerevarende forløb med eksterne partnere som virksomheder, kommuner og andre aktører. Derudover også med eksplorative workshops, med projektarbejde og med praktikere inviteret ind på uddannelsen som oplægsholdere. Dette i samspil med de velkendte universitetsformer som forelæsning, studenteroplæg og holdundervisning.

Dynamisk Tværfaglighed

Årgangene på Oplevelsesøkonomi er sammensat af studerende med meget forskellige baggrunde. Du vil møde studerende med kompetencer lige fra kulturanalyse, erhvervsøkonomi, design og designprocesser, medieteknologier, æstetiske fag og kommunikation mm. Det gør, at studiemiljøet på Oplevelsesøkonomi er meget dynamisk og givende både fagligt og socialt.

Dagligdagen på Oplevelsesøkonomi

På kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi får du din daglige gang i Halfdanhuset på Finlandsgade 4, som er nabo til IT-byen Katrinebjerg. Huset er nabo til uddannelser som Medievidenskab, Datalogi og Digital Design.

ON - Oplevelsesøkonomisk Netværk

Som studerende på kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi kan du være aktivt deltagende i ON – det Oplevelsesøkonomiske Netværk. Her kan du få et godt netværk til praktik og jobs, og du får styrket dit netværk blandt Oplevelsesøkonomi-studerende på tværs af årgangene.

Mød en studerende

Sandra Nielsen Saabye, tidligere kandidatstuderende på Oplevelsesøkonomi.

Jeg vil fremhæve, at praktisk talt alt arbejde (i hvert fald på 1. semester) er baseret på gruppearbejde. Det er rigtig spændende, fordi holdets studerende kommer fra vidt forskellige studier. Den store tværfaglighed giver et meget inspirerende og fascinerende arbejdsmiljø - det fungerer godt, at vi er så forskellige, og det er virkelig udfordrende på en god måde, at vi ikke ”ved det samme” og har forskellige tilgange til arbejdet. Studiet kan være ret krævende med blandingen af ekstremt meget gruppearbejde, en temmelig stor læsemængde, mange løbende afleveringer og undervisning oveni, så man skal være indstillet på at yde en stor indsats.

Job under uddannelsen

Jeg har to ubetalte og et betalt job. Jeg har været frivillig i PR-gruppen i Studenterhuset i 1½ år, hvilket er rigtig skønt, da jeg har fået mulighed for at prøve nogle ting af, diskutere, planlægge og føre nogle events eller PR-idéer ud i livet. Derudover arbejder jeg for en socialdemokratisk folketingskandidat, hvor jeg er med i hans strategigruppe og hjælper med at føre kampagne for ham. Endelig er jeg en gang imellem vikar i den vuggestue, hvor jeg tidligere har arbejdet, hvilket er herligt, afslappende og rent faktisk også skaffer lidt penge på kontoen modsat de andre jobs.

#Yourniversity

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.

Jobprofil

Kandidater fra Oplevelsesøkonomi finder typisk arbejde i følgende sektorer:

  • Kulturinstitutioner, f.eks. Museer, musiksteder, koncertsale og teatre.
  • Turisme.
  • Beskæftigelse i det private erhvervsliv.

Kandidater arbejder typisk med:

  • Marketing/reklame
  • Produkt-/konceptudvikling
  • Rådgivning
  • Projektledelse
  • Egen forretning

Det er også muligt at forfølge en karriere som forsker. Du kan ansøge om optagelse på universitetets ph.d.-program enten på den såkaldte Graduate School, hvor du ansøger efter færdiggørelse af dit kandidatuddannelses første år eller efter afslutningen af ​​din afhandling. 

Kompetenceprofil

Med kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi kan du:

  • Udvikle og administrere kreative og innovative processer og de menneskelige ressourcer, der er en del af disse processer.
  • Opdage og identificere oplevelsesøkonomisk potentiale.
  • Udvikle koncepter til en oplevelsesøkonomisk aktivitet.
  • Kommunikere et koncept til forskellige brugergrupper, der også involverer forskellige digitale medier i kommunikationsprocessen.
  • Gennemføre/udføre specifikke oplevelsesøkonomiske aktiviteter i både fysiske og virtuelle miljøer.
  • Udvikle forretningsidéer om en oplevelsesøkonomisk aktivitet baseret på en forståelse af brugerens sociale kontekst (empati).
  • Gennemføre markedsundersøgelser og markedsføringsstrategier, herunder branding af oplevelsesøkonomiske aktiviteter.
  • Være en del af og administrerer samarbejde med både brugere og andre forretningspartnere.

 

Karriereveje

Du kan få inspiration til karriereveje blandt Arts Karrieres alumneportrætter af færdiguddannede kandidater fra Oplevelsesøkonomi. Du kan også danne dig et overblik over mulige jobs i Arts Karrieres karrierekatalog.

Karrierevejledning

Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere.